Ring til os på: 40 28 24 24



Vores italienske madeventyr tager en pause og måske kommer vi tilbage. Men lige nu har vi travlt med at lave danmarks måske bedste smørrebrød i Randers og på Skagen
Besøg vores smørrebrødsside







Lykken er at hakke løg – Besøg Smag Toscana og få ro i sjælen. En gastronomisk madrejse, hvor du oplever Italien på en måde, du altid har drømt om. På madlavningskurset får du indblik i hvordan god og enkel mad laves fra bunden, hvad enten du kokkererer på hyggeplan eller er mere professionel. Sammen laver og spiser vi lækker mad – hvilket uvilkårligt hænger sammen med grin, pjat, et godt glas vin og hygge.

Kurset er for alle der interesserer sig for madlavning - ved siden af en gastronomisk og kulinarisk nydelse, vil du opleve forkælelse for sjælen. Sammen tager vi på rundtur i det italienske køkken, og smager på vinen, olien samt de lækre råvarer, som findes i overflod på disse kanter. Der vil fortrinsvis blive lavet mad fra det traditionelle toscanske køkken med et strejf af middelhavet, på vores kokkeskole i Italien hvor tilberedningen er en fornøjelse i sig selv.

Hos Smag Toscana nyder vi godt af italienernes gæstfrihed og på vores fælles ture får vi indblik i deres hverdag præget af traditionelle fremgangsmåder og oplever deres dagligdag fra en ”uturistet” vinkel. Vi snuser til Toscanas kulturelle historie og natur som jo taler for sig selv. Vi besøger bl.a. byerne Siena og Montepulciano, autentiske lokale restauranter, det store marked i Camucia, vingården Cantine Faralli og slagter Belli, hvor de berømte skinker fremstilles.

Har I lyst til at prøve noget nyt og anderledes? Så ta’ på en aktiv ferie, hvor der bestemt også er mulighed for at slappe af og udforske lokaliteterne på egen hånd.


Smag Toscana drives af Majbritt (spidskompetence: flot borddækning) og Roald (spidskompetence: sørger for at der er rigelig vin i jeres glas) – Vi vil hele ugen vil være jeres værter, og sørge for at forkæle jer samt skabe en uforglemmelig oplevelse.